Ny sæson

En ny sæson nærmer sig og vi glæder os til at starte op igen!

Vi er klar med en masse fede muligheder for at udforske nye teknologier, og vores klubber køber hele tiden nye teknologier, som man kan arbejde med i løbet af sæsonen

Opstart af begge afdelinger er fastsat til den 5. september. Længere nede i opslaget findes information om hver af afdelingernes opstart.

Vi glæder os til at se jer, både nye og gengangere 🙂

Hvis dit barn endnu ikke er tilmeldt, er der mulighed for at gøre det på følgende side. Vi oplever rigtig stor interesse omkring Coding Pirates, og der kan derfor i perioder godt være venteliste. Du vil selvfølgelig blive kontaktet efter at du har tilmeldt dig så snart vi har en ledig plads.

Du kan finde meget mere information om klubben og Coding Pirates både her på siden, og på hovedforeningens hjemmeside. Her på siden og på vores Facebook side, vil der være mulighed for at holde sig opdateret i løbet af sæsonen, hvor der også vil blive lagt billeder op fra klubaftenerne

Den 5. september kl. 18:30 vil vi gerne i Skanderup afdelingen samle både forældre og børn til et fælles informationsmøde.

Her vil vi løse en masse praktiske ting, der vil blive udleveret et program over sæsonen og vi vil få lavet en plan over kageordningen. Her vil også blive præsenteret de arrangementer, som der vil være mulighed for at deltage i henover sæsonen

Der vil derfor være obligatorisk mødepligt denne dag for både børn og forældre, også selvom man før har deltaget i informationsmøder.

Den 5. september kl. 19-21 byder vi i Nicolai afdelingen velkommen til en ny sæson.

To værksteder vil være de primære i løbet af sæsonen, hvoraf det ene består af robotteknologi og LEGO-mindstorm, som vil foregå i Bygning 5, 2. sal. Ved det andet værksted vil der blive arbejdet med spiludvikling i fællesprojektet “Zombie”, hvor der vil blive arbejdet med C#, Blender 3D modellering, Unity osv.

Man skal selv medbringe en PC eller MAC

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *